tirsdag den 1. september 2009

Mand - det er jo LEGO!?


Så er årets første tema kickstartet - og mens Erik holder en morgensangs-pause fra på sin færd i Asgård, er vi i stedet havnet i Billund.
Morgensang fortæller om dengang byen kun var en lille flække med en tømrer, et par gårde og en købmand.
Og så har vi mødt Gottfred og hans far, Ole.
De har fået stablet en legetøjsfabrik på benene og har investeret i en stor maskine fra England. Maskinen kunne kun én ting, nemlig at støbe plastik, og Gottfred og Ole havde et par ideer oppe i ærmet til hvordan sådan noget plastik kan bruges til at 'lege godt'!
De fleste af os er klar over hvor stort et eventyr der begyndte lige dér i Billund, men det er spændende at få fortalt historien helt fra begyndelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar